Ufrivillig barnløshed – ensomhed, og uforløste længsler

Ensomhed og barnløshed

Ufrivillig barnløshed er en rejse i dybe uforløste længsler
– og hvis vi ikke tør at tale om det, skaber det ensomhed og isolation

Længslen efter at blive mor kan føles som en higen efter at opdage livets dybere mening , eller som en længsel efter at kunne føle sig som et helt menneske igen. Det kan også føles som kærlig nysgerrig længsel efter den dybe og varme kontakt, du kan få ved at kigge ind i et barns øjne – dit barns øjne.

Nogen af os længes frygtelig efter at opleve den store kærlighed, vi tror, vi kun kan opleve gennem kærligheden til et barn, og vi bliver sorgfulde og skrækslagende ved tanken om, at det måske aldrig vil ske, og vi vil forblive barnløse.

For mange af os ligger der også en stor længsel efter at træde ind i det forældre-fællesskab, det ser ud til alle de andre, er en del af. Den længsel føler vi ofte stærkt, når veninder, kollegaer eller familie lige pludselig alle sammen får børn.

Længsler kan være svære at sætte ord på, og det kræver mod  til at være sårbar, hvis vi skal tale om det, der fylder inde i os. Og det synes jeg, vi skal. For hvis vi ikke taler om det, skaber det ensomhed og isolation, og det forstærker alt det, der i forvejen er så svært, når vejen til moderskabet er langt og besværligt.

Jeg taler med mange kvinder, der oplever stor ensomhed og isolation i deres kamp for at blive mor. Sådan oplevede jeg det også selv, da jeg var i fertilitetsbehandling. Særligt de sidste par år af forløbet.

Det skaber psykisk lidelse, når vi føler os alene og ensomme med svære tanker og følelser, og det er en stor ekstra belastning i en i forvejen svær situation.

Loneliness Carl Jung

Kender du også til det?

Grundlæggende kommer oplevelsen af ensomhed fra en uoverensstemmelse mellem, sådan som vi har det inden i, og sådan som vores omgivelser tror, vi har det.

Måske har du langsomt trukket dig væk fra familie og venner, fordi det er svært at være sammen med andre, der gravide eller har børn?

Eller måske er det svært at rumme dine omgivelser i perioder, hvor du er ked af det, og ikke har så meget overskud?

Det kan også være, at det bare rigtig svært at finde en fortrolig ven, der gerne vil – og kan forstå dig. Og som tager sig tiden til at lytte dig, uden at feje det svære af bordet med sætninger som ”det skal da nok lykkes, bare slap af så kommer det lige pludselig af sig selv”. Særligt hvis du er den eneste i omgangskredsen, der kæmper med barnløshed.

Hvis vi inden i føler os sorgfulde, kede af det, angste eller bange for fremtiden, men ikke får kommunikeret det ud til dem, vi er fortrolige med, kommer vi i stedet til at opleve en afstand til vores omgivelser, som er meget smertefuld. 

Vi mangler at føle os forbundet med vores nærmeste.  Og så kan vi til tider føle os helt alene, selv når vi er sammen med alle de mennesker, vi holder af.

Når jeg taler med kvinder, der oplever ensomhed og isolation, er jeg altid på udkig efter, hvordan vi kan styrke en bedre kontakt til de nærmeste. For når vi deler det svære, bliver det nemlig en lille smule lettere at bære. Derved får vi ny styrke til at finde modet og troen på os selv og på livet.

Og vi har brug for håb og mod for at gå i gang med fertilitetbehandling. Og vi har brug for at føle os forbundet med andre mennesker, for at kunne klare det. Det er svært, hvis vi isolerer os og mangler nogen at tale med.

Nogle gange er vi så uvante med, at vise vores sårbare sider frem, at vi slet ikke tør at dele det, der fylder i os – selv med vores nærmeste.

Men en vigtig ting jeg har lært gennem livet er, at det kan godt være, at vi har svært ved at gøre os forståelige, når vi forsøger at åbne op for det, der fylder på indersiden af os. Vi kommer helt sikkert til at føle os på usikker grund. Og det kan helt sikkert føles skræmmende, at række ud til andre, fordi vi har brug for hjælp.  Og der er heller ingen garantier for, at det lykkes første gang, vi tager chancen. 

Men det føles meget anderledes at have gjort et reelt forsøg, end slet ikke at have forsøgt. Og min erfaring er, at når vi lukker lidt op for det, der er svært, så mindskes ensomheden ikke kun. Vi begynder også at få det lidt bedre.

For når vi undertrykker længsler, sorg og smerte lukker vi samtidig af for alle de lyse følelser, og så mister vi energi, og det hele kan føles så håbløst og gråt.
Men når vi tør at besøge de svære og smertefulde steder, så opdager vi ofte, at der ved siden af de mørke toner også findes lyse nuancer. Og det er her fra, vi kan hente ressourcer, mod og håb.

 

Tør du tage chancen og bryde ud af ensomheden?

Og hvordan gør du?

Ja, kort sagt begynder du at arbejde på at skabe en større overensstemmelse mellem sådan, som du har det inden i, og sådan som dine nærmeste tror, du har det.

Første skridt er at vide, hvem du kan skabe en mere åben og ærlig kontakt til.

Hvem har du tillid til, der kan forvalte din fortrolighed?

Start så i det små og åben lidt op. Fortæl at du har det svært, og at du har brug for at sætte ord på nogle af de følelser, der fylder inden i dig.

Nogen af os oplever, at vores nærmeste ikke helt ved, hvad de skal sige, og derfor gerne vil komme med gode råd og trøstende ord ala ”du skal da nok blive gravid”, men det hindre ofte en god kontakt.

Derfor kan det være en ide at fortælle, at du ikke har brug for gode råd omkring fertilitet, men at du mest har brug for at blive lyttet til.

Har du svært ved at finde ordene?

Skriveterapi kaffe

Jeg er selv sådan en, der kan have svært ved at finde de rette ord, der beskriver, hvordan jeg har det inden i.  

Kender du det?

Når livet bøvler, har jeg brug for tid til at arbejde mig gennem mine følelser. Og én af de bedste måder jeg kender, er at skrive mig ind i – og ud af – alt bøvlet. Selvfølgelig har jeg også brug for at snakke, men det er på papiret jeg får klarhed og overblik. Ja, jeg vil faktisk gå så lang som til at sige, at det er en nødvenlighed for min psykiske sundhed at skrive.

Og jeg har opdaget, at det bliver nemmere for mig at kommunikere om mine følelser, når jeg har skrevet mig gennem dem først.

Måske du har det ligesådan?

Jeg har lavet en lille skriveøvelse, der er nem at gå til. Det er et sted at starte, hvis du ikke er vant til at skrive. Du finder den lige her: Skriveterapi 

Lige til sidst vil jeg tippe dig om Brene Brown, som jeg er ret vild med.

Kender du hende?

Hun er forfatter til flere bøger om mod, skam og sårbarhed. Jeg kan godt anbefale dog at læse dem.

Måske du har set hendes tedtalk om sårbarhed? Ellers får du den lige her som inspiration.

Kærlig hilsen

Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.