Lise Holck Jørgensen

Kender du til følelsen af at være alene på rejsen?

Grundlæggende kommer oplevelsen af ensomhed fra en uoverensstemmelse mellem, sådan som vi har det inden i, og sådan som vores omgivelser tror, vi har det.

Måske har du langsomt trukket dig væk fra familie og venner, fordi det er svært at være sammen med andre, der gravide eller har børn?

Eller måske er det svært at rumme dine omgivelser i perioder, hvor du er ked af det, og ikke har så meget overskud?

Det kan også være, at det bare rigtig svært at finde en fortrolig ven, der gerne vil – og kan forstå dig. Og som tager sig tiden til at lytte dig, uden at feje det svære af bordet med sætninger som ”det skal da nok lykkes, bare slap af så kommer det lige pludselig af sig selv”. Særligt hvis du er den eneste i omgangskredsen, der kæmper med barnløshed.

Hvis vi inden i føler os sorgfulde, kede af det, angste eller bange for fremtiden, men ikke får kommunikeret det ud til dem, vi er fortrolige med, kommer vi i stedet til at opleve en afstand til vores omgivelser, som er meget smertefuld. 

Vi mangler at føle os forbundet med vores nærmeste.  Og så kan vi til tider føle os helt alene, selv når vi er sammen med alle de mennesker, vi holder af.

Når jeg taler med kvinder, der oplever ensomhed og isolation, er jeg altid på udkig efter, hvordan vi kan styrke en bedre kontakt til de nærmeste. For når vi deler det svære, bliver det nemlig en lille smule lettere at bære. Derved får vi ny styrke til at finde modet og troen på os selv og på livet.

Og vi har brug for håb og mod for at gå i gang med fertilitetbehandling. Og vi har brug for at føle os forbundet med andre mennesker, for at kunne klare det. Det er svært, hvis vi isolerer os og mangler nogen at tale med.

Nogle gange er vi så uvante med, at vise vores sårbare sider frem, at vi slet ikke tør at dele det, der fylder i os – selv med vores nærmeste.

Men en vigtig ting jeg har lært gennem livet er, at det kan godt være, at vi har svært ved at gøre os forståelige, når vi forsøger at åbne op for det, der fylder på indersiden af os. Vi kommer helt sikkert til at føle os på usikker grund. Og det kan helt sikkert føles skræmmende, at række ud til andre, fordi vi har brug for hjælp.  Og der er heller ingen garantier for, at det lykkes første gang, vi tager chancen. 

Men det føles meget anderledes at have gjort et reelt forsøg, end slet ikke at have forsøgt. Og min erfaring er, at når vi lukker lidt op for det, der er svært, så mindskes ensomheden ikke kun. Vi begynder også at få det lidt bedre.

For når vi undertrykker længsler, sorg og smerte lukker vi samtidig af for alle de lyse følelser, og så mister vi energi, og det hele kan føles så håbløst og gråt.
Men når vi tør at besøge de svære og smertefulde steder, så opdager vi ofte, at der ved siden af de mørke toner også findes lyse nuancer. Og det er her fra, vi kan hente ressourcer, mod og håb.

Bryd ud af ensomheden

Og hvordan gør du?

Ja, kort sagt begynder du at arbejde på at skabe en større overensstemmelse mellem sådan, som du har det inden i, og sådan som dine nærmeste tror, du har det.

Første skridt er at vide, hvem du kan skabe en mere åben og ærlig kontakt til.

Hvem har du tillid til, der kan forvalte din fortrolighed?

Start så i det små og åben lidt op. Fortæl at du har det svært, og at du har brug for at sætte ord på nogle af de følelser, der fylder inden i dig.

Nogen af os oplever, at vores nærmeste ikke helt ved, hvad de skal sige, og derfor gerne vil komme med gode råd og trøstende ord ala ”du skal da nok blive gravid”, men det hindre ofte en god kontakt.

Derfor kan det være en ide at fortælle, at du ikke har brug for gode råd omkring fertilitet, men at du mest har brug for at blive lyttet til.