“Når jeg tænker på, at jeg skal ind og undervise eleverne, er det rarere at gå ind til dem”
Interview med Per Krog – Lektor på TH. Langs HF og VUC i Silkeborg.
Per har sammen med kollegaer deltaget på et TIC-kursus, der i efterår/vinter 2022 blev afholdt på skolen.
Jeg meldte mig til TIC-kurset, fordi jeg havde brug for at få noget styr på noget i forhold at give energi til arbejdet, uden jeg synes, at jeg fik nok energi tilbage. Samtidig har jeg også været i en proces med, hvad jeg selv kunne gøre for at få det bedre med at gå på arbejde. Og da du fortalte om, hvad compassion er, så ramte det noget i mig.
Jeg skal jo ikke tage elevernes problemer på mig
Her på skolen har vi mange elever med udfordringer og diagnoser, og det er noget, jeg forholder mig meget til. For jeg kan jo godt forstå deres problemer, men jeg kan ikke altid løse dem, og jeg skal jo ikke tage elevernes problemer på mig.
De tanker havde jeg været i gang med at forholde mig til, og jeg kunne godt se, at compassion nok godt kunne hjælpe mig med at få sat skik på de tanker. Og det har kurset faktisk også hjulpet mig med. Særligt det med forskellen mellem empati og compassion, har jeg kunnet bruge.
Jeg er blevet mere bevidst, og jeg er også blevet gladere
Jeg tror nogle gange, at jeg uden at tænke over det, kommer til at overtage noget af det fra andre f.eks. eleverne, som du kalder for smerte – altså elevernes smerte. Og det skal jeg jo ikke. Jeg kan være forståelse og lytte til eleverne, men jeg kan jo ikke tage problemerne fra dem. Og det med at du sagde, at det skal jeg heller ikke … jeg skal også passe på mig selv. Jeg skal også give compassion til mig selv, og det er også helt legalt. Jeg skal ikke kun give til andre, jeg skal også give til mig selv. Det var vigtigt for mig at få på plads.
Så når du spørger, hvad jeg har fået ud af kurset … ja, så er jeg blevet mere bevidst, og jeg er også blevet gladere. Ja, jeg er egentlig blevet endnu gladere for at være sammen med eleverne – på den her måde.
Når jeg tænker på, at jeg skal ind og undervise eleverne, er det blevet rarere at gå ind til dem
Noget der har ændret sig, er, at jeg er blevet meget bevidst om, at jeg i mit møde med de unge mennesker ikke vil skælde ud. Jeg har simpelthen besluttet mig for, at jeg ikke vil skælde ud. Jeg vil ikke skælde eleverne ud, og jeg vil heller ikke skælde mig selv ud.
Jeg synes, at jeg taler pænt og ordentlig til eleverne, og jeg forventer, at de taler på samme måde til mig. Det virker også et langt stykke hen ad vejen. På den måde er det blevet en rarere hverdag. Også når jeg tænker på, at jeg skal ind og undervise eleverne, er det blevet rarere at gå ind til dem. Der er selvfølgelig bøvl nogle gange, men når jeg giver noget af mig selv, så synes jeg også, at de kan give mere, og så bliver det et mere respektfuldt møde.
Jeg kan også godt erkende, hvis jeg laver fejl, og det er også helt ok at lave fejl. Det kan jeg også sende videre til eleverne – de må gerne lave fejl, og det kan de lære af. Jeg lader også være med at blive så irriteret eller sur på mig selv.
Jeg har fået en bedre forståelse for hvem mine kolleger er
Det var dejligt at deltage i kurset. Det var faktisk rart at sidde der – sammen med jer andre. Også mere rart end jeg lige havde troet.
Det at sidde sammen i det fællesskab, hvor vi fik skabt sådan en fortrolighed, og hvor vi talte om nogle ting, vi jo aldrig taler sammen om på lærerværelset, det var rart. Det gav også mig lyst til at sige noget – og jo ikke bare lyst til at sige hvad som helst, men til at sige noget, der har betydning for mig.
Den der fortrolighed man kan sidde i, og som på en eller anden måde ender ud i sådan en venlighed over for hinanden, som man også kan tage med videre på lærerværelset – ikke fordi vi går og snakker om noget fra kurset, men fordi vi har delt noget sammen.
Jeg synes, at jeg har fået en bedre forståelse for hvem de andre – mine kolleger – er.
Noget af det der også var godt var, at du gav tid til stilhed. Der skulle ikke nødvendigvis siges noget hele tiden. Du spurgte måske om noget, og så var der lige tid til at tænke efter i stilhed. Det er jo også nødvenligt, hvis man gerne vil sige noget, der har betydning. Man skal lige have tid til at tænke sig om og mærke efter. Det kan jeg godt lide, så det synes jeg var dejligt.
Det er noget med at være mere mild og ikke så dømmende
Kurset har virkelig sat nogle ting på plads for mig. Det skete faktisk ret hurtigt. Den dag du forklarede forskellen på empati og compassion, var en øjenåbner for mig. Du satte nogle ord på noget, der var vigtigt for mig. Også den her tanke om at give kærlighed og opmærksomhed til andre og til sig selv … det er noget med at være mere mild og ikke så dømmende.
Her bagefter går jeg om minder mig selv om det hele tiden. Hvis jeg er i gang med at dømme andre – eller mig selv, så stopper jeg simpelthen mig selv. Jeg siger ”lad nu være med at bruge energien på det. Det er det ikke værd. Vær god ved dig selv i stedet for”.