Brevkasse: fertilitetsbehandling med ægdonation – hvordan træffer jeg beslutning?

Af Lise Holck | lektor i psykologi | Cand.pæd.pæd.psyk.

 

Ædnonor

Som fast rådgiver ved patientforeningen LFUB – Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse besvarer jeg spørgsmål fra medlemmerne i patientforeningens brevkasse. 

Mette er blevet tilbudt fertilitetsbehandling med donoræg, og spørger mig her hvordan hun kan komme frem til en afklaring om det er det rigtig valg for hende og hende mand.

Læs her mit svar til hende som indeholder en række refleksionsspørgsmål, der kan hjælpe til afklaring af følelser omkring donorbehandling.

Kære Lise

Jeg er en kvinde på 39 år der sammen med min mand, har været i fertilitetsbehandling de sidste fire år. Vi har været gennem flere IUI og IVF behandlinger uden held. Vi er nu nået dertil, hvor klinikken har foreslået os at forsøge med donoræg.

Jeg har et stort ønske om at blive mor, og jeg har selv tænkt, at ægdonation nok var det næste skridt i vores behandling. Alligevel kom det lidt som et chok, at det nu er her, vi er. Det er en meget stor beslutning, synes jeg. 

Og selvom jeg forsøger at komme frem til en afklaring, bliver jeg ved med at have alle mulige følelser, der stritter i forskellige retninger.

Jeg ved efterhånden ikke, hvordan jeg kommer min usikkerhed til livs, og bliver mere sikker i den beslutning min mand og jeg, snart skal træffe.

Nogle dage tænker jeg, at vi selvfølgelig bare skal i gang med ægdonation, så vi endelig kan få opfyldt drømmen om et barn. Andre dage er jeg meget i tvivl, om jeg har lyst til at gå den vej. 

Jeg føler mig trist og tung om hjertet ved tanken om, at det ikke er mine gener, der føres videre. Det er så underligt, at min genetiske arv stopper her ved mig. Som om noget af mig går tabt. Jeg har altid haft en forestilling om, hvordan mit barn ville komme til at se ud, og det er svært at slippe. Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på, at den forestilling aldrig bliver til noget.

En anden bekymring er, om det har en betydning for mine følelser til barnet. Det er måske skørt, men jeg frygter, om jeg vil tænke, at det er en anden kvindes barn, jeg sidder med i armene. Jeg tænker også meget på, hvilken betydning det kan have for barnet på længere sigt, at det er kommet til verden via donoræg.

Min mand har det ikke så svært med det. Han synes, at vi skal forsøge og er sikker på, at det ingen betydning har, når først barnet kommer. Jeg ønsker et barn lige så meget, som han gør. Men jeg er stadig meget i tvivl, om donoræg er det rigtige for os.

Hvordan kommer jeg frem til en afklaring, om det er den vej vi skal gå?

Hilsen Mette

Hej Mette

Tak for din mail. Og tak fordi du tager et så vigtigt og følsomt emne op.

Jeg forstår dig sådan, at du har en stor sorg over, at det ikke er lykkes at blive gravid med dit eget æg, og at du er meget i tvivl om, hvilken betydning det kan have for dine følelser over for barnet, og hvilken betydning det kan have for barnet, at det kommer til verden via ægdonation.

De følelser og bekymringer du beskriver her, deler du med mange andre kvinder, der står i samme situation som dig. At vælge donorbehandling, er en stor beslutning, der sætter gang i store eksistentielle overvejelser, følelser og tanker, der kan være svære at hitte rundt i.

Først og fremmest tænker jeg, at en del af det følelsesmæssige arbejde du lige nu er i gang med, handler om den sorg, du bærer på. Som du beskriver meget fint, oplever du det som et stort tab, ikke at kunne blive gravid med dit eget æg. 

Ofte tænker vi på sorg som noget der opstår, når vi mister en, vi holder af. Men sorg kan vi godt tænke i en lang bredere forstand. For sorg er også en proces, vi skal igennem for at erkende og tilpasse os et tab af noget, vi troede der var. Noget som er vigtigt for os, og som vi følelsesmæssigt er engageret i. Som for eksempel når livet ikke lever op til de forestillinger, ønsker og drømme, vi har. Eller når vi sørger over noget, vi gerne ville have haft, men ikke kan få. 

Ligesom du lige nu sørger over ikke at have mulighed for at blive gravid med dit eget æg. I den sorg ligger måske også et tab, der er knyttet an til din selvforståelse af at være menneske, kvinde og mor?

Sådanne tabsoplevelser kan være en lidt usynlig sorg, fordi vi andre jo ikke kan se dit tab. Men det kan være forbundet med stor sorg, der kan være svær at navigere i, som du også giver udtryk for i din beskrivelse.

Som du har opdaget, er et forløb i fertilitetsbehandling i høj grad en øvelse i at være i store følelsesmæssige udsving. Og for nogen af os kommer det også til at handle om at give plads til en sorg, så vi kan leve et helt liv på trods af tabsoplevelser og ønsker og drømme, der brister undervejs. 

Her kommer vi på arbejde med at finde ny mening i vores tilværelse og med at tilpasse os de forandringer, vores tab forårsager.

Opgaven ligger i at give plads til den sorg der er, og samtidig gå lidt på opdagelse i hvordan det nu er at være dig, når det er på andre præmisser, end du havde håbet på og forestillet dig.

Det er svært at gøre alene. Så jeg tænker, det er væsentligt for dig, at du har nogen omkring dig, der kan tage del i det følelsesmæssige arbejde, du er i gang med.

Hvem har du, du kan tale med?

Sorg går på tværs af vores livserfaringer. Ingen af os kommer gennem livet uden. Derfor kan de fleste af os godt relatere til sorgfulde følelser, så det behøver ikke nødvendigvis at være nogen, der har stået i samme situation som dig. 

Men hvis du mangler nogen at tale med, der står med samme overvejelser som du, er der mulighed for at møde ligesindede i de netværksgrupper Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, afholder flere steder i landet. Måske det kunne være noget for dig?

I din mail forstår jeg dig også sådan, at det er svært at få greb om hvilken betydning genetikken har for dig og kan have for barnet.

I dag tænker vi fagprofessionelle betydningen af genetik og miljø som et komplekst samspil. 

Mit eget billede på det samspil er sådan her; hvis du forestiller dig os mennesker som et instrument – klaver for eksempel, så er genetikken selve instrumentets ramme, tangenterne, klaverstrengene osv. Det er, som det nu engang er. 

Men det der får klaveret til at spille et helt unikt stykke musik, er jo den pianist, der sætter sig ved klaveret og får tonerne til at flyde, fordi hun spiller tangenterne på en helt speciel måde.

Giver det billede mening for dig?

Måske kan det hjælpe dig lidt på vej at reflektere over nedenstående spørgsmål?

Prøv at forhold dig undersøgende til spørgsmålene og gå lidt på opdagelse i dine tanker og følelser. 

Måske spørgsmålene også kan give anledning til en god snak mellem din partner og dig?

Øvelse til fertilitetsbehandling med ægdonation

– Hvad vil det sige for dig, at være mor?

– Prøv at beskrive de forestillinger, fantasier og tanker der dukker frem, når du tænker på dig selv som mor

-Hvilke følelser kommer du nu i kontakt med?

 

– Prøv at gå lidt på opdagelse i hvad du mener, der gør en mor til en mor

– Er det genetikken eller tilknytningen eller hverdagen eller…?

 

– Reflekter nu over hvilken betydning genetikken har for dig?

– Betyder det noget for dig, i hvilken grad og hvordan?

– Hvilke følelser dukker frem, når du reflekterer over dette?

 

– Kender du spørgsmålet om hvad der mon præger et barn mest; genetik eller miljø dvs. den familie barnet vokser op i?

– Prøv at reflekter lidt over hvordan du selv tænker om spørgsmålet?

– Hvordan tror du disse to dele spiller ind i et barns tilblivelsesproces?

 

– Prøv at undersøge, om du kan komme det lidt nærmere hvori, det svære ligger.

– Frygter du noget?

– Føler du sorg over at dine gener ikke føres videre?

– Er du bange for andres fordømmelse og fordomme?

– Er du bange for, at du ikke kan elske barnet?

– Eller er du bange for, at det slet ikke lykkes?

– Hvilke følelser og tanker kommer du nu i kontakt med?

 

– Hvilken historie om dit barns tilblivelse, kan du forestille dig at fortælle til dit barn?

– Hvilke følelser bringer det frem i dig nu?

– Hvor åben kan du forestille dig at være omkring dit barns tilblivelse?

– Hvad vil du sige til dine nærmeste?

– Og hvad med de øvrige omgivelser?

– Hvilke følelser bringer det frem i dig nu

Til sidst vil jeg lige tilføje, at Professor Susan Golombok fra University of Cambridge i England har lavet en metaanalyse af forskning omkring hvordan børn fra forskellige familieformer, herunder børn der er blevet til via sæd- og ægdonor, trives. 

Dette studie viser, at den størst betydning for barnets trivsel og udvikling, er en sund og nær tilknytning til forældrene og ikke barnets genetiske ophav.

Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe dig lidt videre i dine overvejelser og tanker. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Lise

Få en meditation til at genvinde indre ro og 3 konkrete metoder til at slippe bekymringer og svære følelser før, under og efter fertilitetsbehandling

 

Tilmeld dig og modtag samtidig min populære nyhedsmail, som flere hundrede kvinder og mænd i fertilitetsforløb allerede modtager. 

Du får det hele for 0,- kroner. 

Med et enkelt klik kan du altid afmelde dig igen.