Hej Mette

Tak for din mail. Og tak fordi du tager et så vigtigt og følsomt emne op.

Jeg forstår dig sådan, at du har en stor sorg over, at det ikke er lykkes at blive gravid med dit eget æg, og at du er meget i tvivl om, hvilken betydning det kan have for dine følelser over for barnet, og hvilken betydning det kan have for barnet, at det kommer til verden via ægdonation.

De følelser og bekymringer du beskriver her, deler du med mange andre kvinder, der står i samme situation som dig. At vælge donorbehandling, er en stor beslutning, der sætter gang i store eksistentielle overvejelser, følelser og tanker, der kan være svære at hitte rundt i.

Først og fremmest tænker jeg, at en del af det følelsesmæssige arbejde du lige nu er i gang med, handler om den sorg, du bærer på. Som du beskriver meget fint, oplever du det som et stort tab, ikke at kunne blive gravid med dit eget æg. 

Ofte tænker vi på sorg som noget der opstår, når vi mister en, vi holder af. Men sorg kan vi godt tænke i en lang bredere forstand. For sorg er også en proces, vi skal igennem for at erkende og tilpasse os et tab af noget, vi troede der var. Noget som er vigtigt for os, og som vi følelsesmæssigt er engageret i. Som for eksempel når livet ikke lever op til de forestillinger, ønsker og drømme, vi har. Eller når vi sørger over noget, vi gerne ville have haft, men ikke kan få. 

Ligesom du lige nu sørger over ikke at have mulighed for at blive gravid med dit eget æg. I den sorg ligger måske også et tab, der er knyttet an til din selvforståelse af at være menneske, kvinde og mor?

Sådanne tabsoplevelser kan være en lidt usynlig sorg, fordi vi andre jo ikke kan se dit tab. Men det kan være forbundet med stor sorg, der kan være svær at navigere i, som du også giver udtryk for i din beskrivelse.

Som du har opdaget, er et forløb i fertilitetsbehandling i høj grad en øvelse i at være i store følelsesmæssige udsving. Og for nogen af os kommer det også til at handle om at give plads til en sorg, så vi kan leve et helt liv på trods af tabsoplevelser og ønsker og drømme, der brister undervejs. 

Her kommer vi på arbejde med at finde ny mening i vores tilværelse og med at tilpasse os de forandringer, vores tab forårsager.

Opgaven ligger i at give plads til den sorg der er, og samtidig gå lidt på opdagelse i hvordan det nu er at være dig, når det er på andre præmisser, end du havde håbet på og forestillet dig.

Det er svært at gøre alene. Så jeg tænker, det er væsentligt for dig, at du har nogen omkring dig, der kan tage del i det følelsesmæssige arbejde, du er i gang med.

Hvem har du, du kan tale med?

Sorg går på tværs af vores livserfaringer. Ingen af os kommer gennem livet uden. Derfor kan de fleste af os godt relatere til sorgfulde følelser, så det behøver ikke nødvendigvis at være nogen, der har stået i samme situation som dig. 

Men hvis du mangler nogen at tale med, der står med samme overvejelser som du, er der mulighed for at møde ligesindede i de netværksgrupper Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, afholder flere steder i landet. Måske det kunne være noget for dig?

I din mail forstår jeg dig også sådan, at det er svært at få greb om hvilken betydning genetikken har for dig og kan have for barnet.

I dag tænker vi fagprofessionelle betydningen af genetik og miljø som et komplekst samspil. 

Mit eget billede på det samspil er sådan her; hvis du forestiller dig os mennesker som et instrument – klaver for eksempel, så er genetikken selve instrumentets ramme, tangenterne, klaverstrengene osv. Det er, som det nu engang er. 

Men det der får klaveret til at spille et helt unikt stykke musik, er jo den pianist, der sætter sig ved klaveret og får tonerne til at flyde, fordi hun spiller tangenterne på en helt speciel måde.

Giver det billede mening for dig?

Måske kan det hjælpe dig lidt på vej at reflektere over nedenstående spørgsmål?

Prøv at forhold dig undersøgende til spørgsmålene og gå lidt på opdagelse i dine tanker og følelser. 

Måske spørgsmålene også kan give anledning til en god snak mellem din partner og dig?