Af Lise Holck | lektor i psykologi | Cand.pæd.pæd.psyk.
Som fast rådgiver ved patientforeningen LFUB – Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse besvarer jeg spørgsmål fra medlemmerne i patientforeningens brevkasse.
En kvinde fortæller i dette brevkasseindlæg, at hun føler sig meget alene i sit fertilitetsfoløb, og spørger mig, hvordan hun kan få det bedre.
Læs mit svar til hende der indeholder en øvelse i skriveterapi.
Kære Lise
Jeg er en kvinde på 37 år. Min mand og jeg har forsøgt at blive gravide de sidste tre år, og vi er nu i gang med fertilitetsbehandling. Mange i vores omgangskreds er efterhånden gravide eller har fået børn. Jeg synes, det er svært at være sammen med babyer og gravide, så vi ser ikke vores venner så ofte længere.
Jeg har egentlig en god familie og et par gode veninder, som gerne vil være der for mig. Men det er svært at tale med dem omkring min situation. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forklare dem, hvordan jeg har det. De ved vist heller ikke helt, hvad de skal sige til mig efterhånden, så jeg ser dem ikke så ofte mere.
Jeg føler mig meget alene, og det er næsten det værste lige nu. Jeg har også alt for mange tanker, som jeg ikke kan finde rundt i.
Hvordan får jeg det bedre?
Hilsen fra en der håber på baby snart.
Kære du
Din beskrivelse er meget genkendelig. Jeg taler med mange kvinder der ligesom du, oplever stor ensomhed og isolation gennem deres forløb i fertilitetsbehandling.
Ganske som du beskriver, skaber det meget smerte og lidelse, når vi føler os alene og ensomme med svære tanker og følelser. Det er en stor ekstra belastning i den svære situation ufrivillig barnløshed, er. Vi har brug for støtte for at gå i fertilitetsbehandling, og vi har brug for at føle os forbundet med andre mennesker for at styrke modet og håbet. Det er svært, hvis vi føler afstand til vores nærmeste.
Grundlæggende kommer oplevelsen af ensomhed fra en uoverensstemmelse mellem sådan, som vi har det inden i, og sådan som vores omgivelser tror, vi har det. Ofte er det sådan, at jo sværere det er for os at sætte ord på vores oplevelser af fx sorg, længsel eller fortvivlelse, des mere ensomme og alene føler vi os. Men der et klart, at der også skal være én der kan og vil lytte til os.
Du skriver, at det er svært at forklare dine nærmeste, hvordan du har det.
Måske kan det hjælpe dig at starte med at sætte ord på den længsel, du har efter at blive mor?
Måske din længsel efter at blive mor føles som en higen efter at opdage livets dybere mening, eller som en længsel efter at kunne føle dig som et helt menneske igen?
Måske du også har en kærlig nysgerrig længsel efter den dybe og varme kontakt, du kan få ved at kigge ind i et barns øjne – dit barns øjne?
For mange af os ligger der også en stor længsel efter at træde ind i det forældre-fællesskab, det ser ud til alle de andre, er en del af. Den længsel føler vi ofte stærk, når vores omgivelser lige pludselig alle sammen får børn.
Måske du genkender det?
En måde hvorpå du kan øve dig i at kommunikere omkring dine tanker og følelser, er ved at skrive om dem. Flere studier peger på den helende effekt ved at udtrykke sig på skrift – også kaldet skriveterapi, fordi det hjælper os med at organisere vores oplevelser og følelser.
En vigtig pointe er også, at når du får større klarhed over de tanker og følelser, der fylder hos dig, bliver det nemmere for dig at fortælle det til dine omgivelser.
Formålet med skriveterapi er, at du undersøger og udtrykker det, der fylder i dine tanker og rører sig i dine følelser, fordi det hjælper dig med at få en større forståelse for dig selv.
Dermed hjælper det dig også, med bedre at kunne fortælle os andre, hvordan det er at være dig, hvad du har brug for og hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Og det er et vigtigt skridt mod at mindske følelsen af ensomhed.
Du finder en øvelse til skriveterapi lige her: Øvelse i skriveterapi.
Måske er det nok, at du i første omgang bruger øvelsen til at opstå større klarhed selv. Men jeg tænker, at det ville være en god ide for dig, at åbne lidt op over for dine nærmeste. Du kan jo starte med at fortælle dem om skriveøvelsen, og hvilke tanker og følelser det satte i gang hos dig.
Hvis ikke man selv har kæmpet med barnløshed, ved man ikke, hvordan det er at stå i den situation, og så kan det være rigtig svært at vide, hvordan man støtter dig bedst. Derfor er det en god ide, at du fortæller dine nærmeste, hvad du har brug for og hvordan du gerne vil have, de støtter dig.
Så hvad har du brug for?
Hvordan kan de støtte dig?
Jeg tror på, at åbenheden. Ikke til hvem som helst og hvor som helst. Men jeg tror på, at ensomheden skrumper lidt hvis du tør at åbne lidt op og bede de rette mennesker om at hjælpe dig.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Lise
Tilmeld dig og modtag samtidig min populære nyhedsmail, som flere hundrede kvinder og mænd i fertilitetsforløb allerede modtager.
Du får det hele for 0,- kroner.
Med et enkelt klik kan du altid afmelde dig igen.
[mc4wp_form id=”684″]