Gravid efter fertilitetsbehandling

Online netværksgruppe 

At blive gravid efter et forløb i fertilitetsbehandling kan være fuld  af modsatrettede følelser. Vejen til graviditeten har ofte været lang og brolagt med bekymringer og bange følelser, hvilket naturligt trækker tråde med ind i en graviditet. 

I netværksgruppen kan du mødes med andre, der har oplevet det samme som du.

 

I samarbejde med:

Hvem kan være med?

Alle kvinder der er blevet gravide efter et forløb i fertilitetsbehandling, kan være med uanset hvor langt man er i graviditeten og uanset hvilket fertilitetsforløb, der går forud for graviditeten.

Vi mødes Online, så du kan deltage uanset hvor i landet du bor.

Hvordan foregår det?

Vi mødes i en lille gruppe, så der er god tid til alle.

Hver gang starter vi med en runde, hvor alle har mulighed for at tale om det, der fylder. Herefter fortsætter vi i en åben dialog, hvor alle har mulighed for både at tale og lytte. Ofte vil der være et fællestema, vi taler ud fra. Det kan fx handle om glæden og bekymringen ved at være gravid.

Du skal ikke forberede noget til gruppemøderne. Du skal ikke præstere noget eller kunne noget for at deltage. Du skal bare have lysten til at være sammen med andre, der er blevet gravide efter et fertilitetsforløb.

Du deler selvfølgelig kun det, du selv har lyst til og i det tempo, der passer dig.

Alle i gruppen har tavshedspligt omkring deltagere og indhold af samtalerne.

Vi mødes på en nem og brugervenlig online platform. Her har vi mulighed for at se og høre hinanden, mens du trygt sidder hjemme hos dig selv. 

Det betyder, at du kan deltage uanset hvor i landet, du bor.  Det eneste du har brug for, er en pc eller en tablet.

Hvornår er det?

Dato for næste møde:

Torsdag den 27. oktober kl. 18.00 – 20.00.

Torsdag den 25. november kl. 18.00 – 20.00.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at skrive lige her: liseholck@outlook.dk.

Pris: 100 kr. pr. møde. For medlemmer af LFUB: 30 kr.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail eller på telefon: 6146 4303.

Psykolog fertilitet

Netværksgrupperne afholder jeg i samarbejde med Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Jeg tilbyder en række forskellige netværksgrupper til kvinder både før, under og efter et fertilitetsforløb – med eller uden barn på vej.

Du kan læse mere om de forskellige grupper her: Fertilitetsgrupper.

 

lfub