Skriveterapi

Skriveterapi – kender du det?

Når du tumler med svære tanker og følelser, kan det i første omgang hjælpe dig at skrive om det.

Den Amerikanske forsker James Pennebaker står bag spændende forskning, der viser, hvordan skiveprocesser kan hjælpe os med at få det bedre, når vi undersøger vores følelser gennem skrift.

Pennebaker mener, at vores hjerner er indrettet til at prøve at forstå de ting, der sker for os. Når vi undersøger svære oplevelser og følelser gennem skrift, bliver de mere håndgribelige og klare for os. Derved får vi det bedre.

Hans forskning peger desuden på, at skriveprocesser kan være med til at dæmpe symptomer på depression og angst og samtidig styrke vores immunsystem.

En vigtig pointe er også, at når du får større klarhed over de tanker og følelser, der fylder hos dig, bliver det nemmere for dig at fortælle os andre, hvordan det er at være dig, og hvad du har brug for. Og det er et vigtigt skridt mod at få det bedre psykisk.

Formålet med øvelsen er kort sagt, at du undersøger og udtrykker det, der fylder i dit hoved og rører sig i dine følelser, fordi det hjælper dig med at få en større forståelse for dig selv. Dermed hjælper det dig også, med bedre at kunne fortælle os andre, hvordan du har det og hvad du har brug for.

Prøv at lave en fast rutine hvor du skriver daglig. Start fx med at skrive fast i en 14 dages periode, og observer om du mærker noget forandring undervejs.

Expressive writing

*Find et sted hvor du kan sidde uforstyrret.

*Find papir og blyant frem. Jeg vil anbefale dig at skrive i hånden, da det er en mere fri proces.

*Skriv uafbrudt i 15 minutter. Skriv lige det der falder dig ind. Hvis du går i stå, kan du gentage det, du allerede har skrevet, indtil du finder et nyt spor.

*Du skal ikke bekymrer dig om grammatik, stavefejl eller indhold. Nogle gange vil dit skriv ende ud som en historie, andre gange vil der ingen struktur være på. Det har ingen betydning.

*Giv slip, ret dit fokus på dine følelser og tanker. Forhold dig nysgerrig og undersøgende til dem, mens du skriver.

*Du skal ikke dele det, du skriver med nogen. Hvis du er bekymret for, om nogen ser det, så smid papiret ud eller gem det.

*Giv dig selv lidt tid til at reflektere over det du har skrevet bagefter. Gør det gerne mens du gør noget godt for dig selv. Gå fx en tur, drik en god kop kaffe eller te, hør musik eller hvad du nu holder af.

Måske får du lyst til at dele noget af det, du har skrevet med en, der står dig nær.

Måske er det nok, at du i første omgang bruger øvelsen til at opstå større klarhed selv. Men jeg vil anbefale dig, at du også prøver at åbne lidt op overfor en der står dig nær, og er tryg ved.

Du kan jo starte med at fortælle, at du har lavet skriveøvelsen og hvilke følelser, det satte i gang hos dig.

Ensomheden skrumper nemlig en lille smule, når vi deler det svære.

Jeg tror på åbenheden. Ikke til hvem som helst og hvor som helst. Men jeg tror på, at du får det bedre, hvis du tør at læne dig ind i sårbarheden, græde de tårer der presser på og bede de rette mennesker om at hjælpe dig.

Pøj pøj med øvelsen – prøv dig lidt frem for at finde ud af hvad der virker for dig.

Lise