Stress og ufrivillig barnløshed hvordan hænger det sammen?

Vi har ikke et helt klart svar på ,hvordan stress og ufrivillig barnløshed hænger sammen.

Men vi kan efterhånden sige ret klart, at ufrivillig barnløshed medfører en stigning i psykiske belastningsreaktioner som depression, angst og stress. Og når vi sætter alt ind for at afhjælpe disse belastningsreaktioner, øges chancen for graviditet med op mod 50 %.[1]

At være ufrivillig barnløs er en livskrise mere end 10% af vi kvinder, der ønsker at blive mor, havner i. For langt de fleste af os,  er den periode af livet forbundet med en meget stor stressbelastning, der giver sig til kende i form af psykiske såvel som fysiske belastningsreaktioner.

Logistikken omkring behandlingstider, arbejde og familieliv kan være svære at håndtere samtidig med hormonbehandlinger, der ofte medfører træthed, humørsvingninger, hovedpine og andre ubehagelige bivirkninger, der tærer på overskuddet.

Og for de fleste kommer bekymringer, frygt og angst til at styre alt i livet i denne periode. For nogen bliver det så stressende og uudholdeligt at være i, at de opgiver håbet om at blive mor, og dropper ud af fertilitetsbehandling. Selvom der endnu er uprøvede behandlingsmuligheder.

 

Fertilitetsbetinget stress

Fertilitetsbetinget stress handler om, at ufrivillig barnløshed er en stor belastning.

Er du i gang med fertilitetsbehandling, er planlægning, undersøgelser, hormoner og ventetid med til at øge din stressbelastning samtidig med det følelsesmæssige pres, der naturligt opstår når vejen til moderskabet, er langt.

Når du oplever belastninger, aktiveres dele af dit nervesystem, og din krop gør sig automatisk klar til kamp ved bl.a. at producere hormonet adrenalin.
Det er rigtig smart, hvis du står overfor en akut belastende situation som fx en jobsamtale eller en eksamen. Her hjælper adrenalinen dig med at skærpe dit fokus og give dig ekstra energi til at klare situationen.

Når den belastende situation er overstået, sænkes adrenalinen i din krop, og dit nervesystem vil igen vende tilbage til en normal afslappet tilstand.

Problemet med ufrivillig barnløshed – og i særdeleshed fertilitetsbehandling – er, at belastningen foregår over lang tid. Din krop får derved ikke mulighed for at sænke stressniveauet. Det betyder, at du får en ophobning af stresshormoner, som påvirker din krop og din psyke.

Stress ikke over stress

Jeg vil lige slå fast en gang for alle, at alle kvinder i fertilitetsbehandling er stressede. Alene på grund af det faktum, at det er en stressbelastning at være ufrivillig barnløs og gennemgå behandlinger.

Når det så er sagt, så er der alligevel tusinde vis af kvinder verden over, der bliver gravide, mens de går i behandling på trods af den stressbelastning, det er.

Hvad stresser?

Det fysiske aspekt i fertilitetsbehandling tager lægerne sig af. Men der er ikke meget hjælp at hente til det psykiske pres. Det skal du selv tage ansvar for. Du skal selv handle aktivt for at få hjælp og støtte, så du har det bedste udgangspunkt for at blive gravid og komme helskinnet gennem et behandlingsforløb. Du skal jo også være mentalt klar, når barnet kommer.

Livskrise

Det at blive mor er for mange en hel essentiel og naturlig del af livet. Netop derfor kan barnløshed forårsage en eksistentiel krise, der påvirker vores måde at se os selv på. Men også vores måde at se verden på, og den måde vi ser vores relationer på.

Der er mange følelser og instinkter i spil.

Tabu

Men ufrivillig barnløshed bliver for mange en ensom, tavs og ordløs kamp. Det er tabuiseret og ikke rigtig noget, vi taler om. Men det rører dybt ved en kvindes selvbillede, når hun ikke kan blive gravid eller bære et barn. Bekymringer, skam, skyld, isolation og magtesløshed er følelser os der kender turen inde fra, kan nikke genkendende til. Og dét er stressskabende.

Logistik

Den tid der skal afsættes til undersøgelser og samtaler, kan være en udfordring i forhold til arbejdspladsen. Der er i perioder mange undersøgelser, og de ligger som regel indenfor normal arbejdstid. Ikke alle har lyst til at involvere arbejdspladsen i situationen, og ikke alle har en forstående chef. Det kan give dårlig samvittighed og en følelse af ikke at slå til.

Parforhold

Parforholdet kan komme på prøve. Vi kvinder reagerer ofte anderledes med mænd på situationen, og det kan være svært at finde ind til hinanden og bevare intimiteten. Både følelsesmæssigt og fysisk.

Relationer

Vores relationer til andre mennesker påvirkes også. Hvis vi ikke selv har stået i situationen, kan det være svært at forstå den kamp ufrivilligt barnløse gennemlever. Fx den jalousi der naturligt kommer, når veninden, søsteren eller andre kvinder i omgangskredsen bliver gravide. Det er en smertelig påmindelse, om det vi gerne selv vil have, men som ikke er lykkedes. Endnu.

Ofte føler vi skam, når vi ikke bare kan glæde os på andres vegne. Men vores egen smerte blokerer for de følelser. Det er helt naturligt. Det er helt okay.

Økonomi

Og så er der selvfølgelig det økonomiske aspekt. Hvis ikke man er berettiget til behandling i det offentlige sygehusvæsen, skal man betale mange penge for fertilitetsbehandling på en privat klinik. Det er rigtig dyrt, og den økonomiske faktor kan også have indflydelse på stressniveauet. 

 

Pas på både kroppen og psyken

Det er benhårdt at være i fertilitetsbehandling, men der er heldigvis meget, du kan gøre, for at passes godt på dig selv under vejs. Min erfaring er, at de fleste kvinder er rigtig gode til at tage vare på kroppen. Mange ved lige præcis, hvilken kost der er bedst og hvor meget motion, der er optimal at dyrke. Men de glemmer at passe godt på psyken samtidig. Og det er væsentligt at have for øje, fordi det psykiske press ofte kommer til at fylde langt mere end den fysiske del af behandlingen. 

I USA Dr. Alice Domar fra The Domar Center v/ Boston IVF-Klinik siden 1987 arbejdet med ufrivilligt barnløse kvinder gennem stressreducerende  forløb med fokus på både kroppen og psyken[2]

Hendes forskning peger på, at et fokus på både kropslige og psykiske aspekter ved fertilitetsbetinget stress, kan have overraskende gode resultater, når vi taler om at få det bedre psykisk og samtidig øge graviditetschancerne.

Hvordan tager du vare på din psykiske sundhed?

Måske kan du hente lidt inspiration i det blogindlæg, jeg har skrevet om at forberede sig på et behandlingsforløb. 

Hvis du har lyst til at læse det, kan du klikke her: Kan man forberede sig på fertilitetsbehandling?

Pas godt på dig selv!

Lise 

[1] https://liseholck.dk/forskning-om-fertilitet
[2] Domar, A. et al.: Impact of a group mind/body intervention on pregnancy rates in IVF patients. Fertility and Sterility, Vol. 95 (7), 2011, doi:10.1016/j.fertnstert.2011.03.s

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.