Øvelser til at modvirke stress

Fertilitetsbetinget modvirk stress

Til daglig arbejder jeg med kvinder, der af mange forskellige årsager søger min hjælp. Fælles for dem alle er, at de har en stor længsel efter at blive mor, og at de føler sig belastet af den livskrise det er, at være ufrivillig barnløs og i fertilitetsbehandling.

Jeg hører ofte en kvinde sige: 

”det er som om hele mit liv er sat på pause, og har været det meget, meget længe. Hvordan kan jeg blive glad igen?”

Måske kender du til den følelse?

Jeg gerne vil inspirere dig til at bringe lidt glæde ind i livet. 

Selvfølgelig fordi du skal have det så godt som muligt, men også fordi det reducere stress – hvilket er det godt for både dit mentale helbred og din fertilitet.

Men først vil jeg gerne give dig lidt baggrundsviden om det, jeg kalder for ”fertilitetsbetinget stress”.

Vores krop fungerer sådan, at når vi oplever belastninger, aktiveres dele af vores nervesystem, og kroppen gør sig automatisk klar til kamp ved bl.a. at producere hormonet adrenalin.


Det er rigtig smart, hvis vi står overfor en akut belastende situation som fx en jobsamtale, en eksamen eller endnu værre – en løve der er ved at æde os. Her hjælper adrenalinen os med at skærpe vores fokus og give os ekstra energi til at klare situationen.

Når den belastende situation er overstået, sænkes adrenalinen igen i kroppen, og vores nervesystemem vil efter kort tid vende tilbage til en normal afslappet tilstand.

Problemet med ufrivillig barnløshed – og i særdeleshed fertilitetsbehandling – er, at belastningen foregår over lang tid. Det er derfor svært at give kroppen mulighed for at sænke stressniveauet. 

Hvis ikke vi er meget opmærksomme på at reducere stress, kan det betyde, at vi får en ophobning af stresshormoner, som påvirker balancen i kroppen og psyken.

Jeg vil lige pointere,  at alle kvinder i fertilitetsbehandling er stressede. Alene på grund af det faktum, at det er en stressbelastning at være ufrivillig barnløs og gennemgå behandlinger.

Når det så er sagt, så er der alligevel tusinde vis af kvinder verden over, der bliver gravide, mens de går i behandling på trods af den stressbelastning, det er.

Det vigtige her er, at du selv kan være opmærksom på, hvordan du har det. Hvis du oplever at være i ubalance eller føle dig følelsesmæssig påvirket over længere tid, kan du træffe et valg om at tage godt hånd om dig selv.

Og der er god belæg for at have fokus på de psykiske aspekter ved barnløshed.

Dansk forskning viser, at når vi tilbyder psykologisk behandling til kvinder i fertilitetsbehandling, der sigter mod at reducere den psykiske stressbelastning, så øges graviditetschancen med op mod 50%.

Øg dit velvære og modvirk stress
En effektiv måde hvorpå du kan modvirke en stressophobning, er ved at øge dit velvære.
Det lyder måske simpelt, men det virker. 

Tricket er nemlig, at når du øger mængden af det, der giver dig velvære og gør dig godt tilpas, sænker du samtidig dit stressniveau. Det skaber balance og ro i dit nervesystem, når du oplever nydelse og glæde.

Min erfaring er, at selvom det er en svær tid, man står i som ufrivillig barnløs, så er det muligt at have fokus på, at der er ting i hverdagen, der kan skabe nydelse og glæde.

Ofte er det små ting, der kan give en følelse at noget rart. 
Det kan være alt fra et lækkert måltid mad, til et dejligt varmt bad eller en gåtur. Alt hvad der gør dig godt tilpas, og giver dig gode følelser, skal du skue ekstra op for i hverdagen.

Du kan spørge dig selv flere gange om dagen “hvad kan jeg gøre lige nu, for at gøre dagen en lille smule bedre?”

Så hvad kan du lide at gøre, som er godt for dig?

Hvad kan give dig lidt nydelse i hverdagen?

Måske du kan lide at:

lave en kop af din yndlings te
lave et dejligt måltid mad
sidde i en solstråle et øjeblik
gå en dejlig tur i naturen
lave et fodbad
ringe til en god ven
eller simpelthen bare tage en pause

Hold pauser og træk vejret

Min anden øvelse til dig er kort og godt at hold pauser, hvor du giver dit nervesystem absolut ro. Det vil sige ingen snak, ingen skærme eller andre forstyrrelser. Bare ro til at finde balancen. Vi glemmer ofte denne del i en travl hverdag, men det er et klogt valg at give koppen positiv opmærksomhed ved at give den ro og fylde den med god energi igen.

Du kan gøre sådan her:
Sæt dig eller læg dig ned.
Luk øjnene.

Tag 5 dybe vejrtrækninger. Det aktiverer dit parasympatiske nervesystem og signalere til din krop, at den nu kan slappe af.

Hold fokus på din vejrtrækning ved at placere den ene hånd på brystkassen og den anden hånd på maven. 

Mærk, hvordan din brystkasse og mave hæver og sænker sig, når du trækker vejret.
Fortsæt til du mærker ro i kroppen.

Gentag gerne denne øvelse et par gange om dagen.

Skriveterapi

Min sidste øvelse til dig i dag er en øvelse i skriveterapi. Når du tumler med svære tanker og følelser, kan det måske i første omgang hjælpe dig at skrive om det.

Den Amerikanske forsker James Pennebaker står bag spændende forskning, der viser, hvordan skiveprocesser kan hjælpe os med at få det bedre. Når vi undersøger svære oplevelser, tanker og følelser ved at skrive om dem, bliver de mere håndgribelige og klare for os.

Desuden peger Pennebakers forskning på, at skriveterapi kan være med til at dæmpe symptomer på depression og angst og samtidig styrke vores immunsystem.

Formålet med øvelsen er kort sagt, at du undersøger og udtrykker det, der fylder i dit hoved og rører sig i dine følelser, fordi det hjælper dig med at få en større forståelse for dig selv. Dermed hjælper det dig også, med bedre at kunne fortælle os andre, hvordan du har det og hvad du har brug for.

Skriv gerne et par gange om ugen eller oftere hvis du har behov for det.

Øvelse til skriveterapi

*Find et sted hvor du kan sidde uforstyrret.

*Find papir og blyant frem. Jeg vil anbefale dig at skrive i hånden, da det er en mere fri proces.

*Skriv uafbrudt i 15 minutter. Skriv lige det der falder dig ind. Hvis du går i stå, kan du gentage det, du allerede har skrevet, indtil du finder et nyt spor.

*Du skal ikke bekymrer dig om grammatik, stavefejl eller indhold. Nogle gange vil dit skriv ende ud som en historie, andre gange vil der ingen struktur være på. Det har ingen betydning.

*Giv slip, ret dit fokus på dine følelser og tanker. Forhold dig nysgerrig og undersøgende til dem, mens du skriver.

*Du skal ikke dele det, du skriver med nogen. Hvis du er bekymret for, om nogen ser det, så smid papiret ud eller gem det.

*Giv dig selv lidt tid til at reflektere over det du har skrevet bagefter.
Gør det gerne mens du gør noget godt for dig selv. Gå fx en tur, drik en god kop kaffe eller te, hør musik eller hvad du nu holder af.

Jeg håber, at ovenstående øvelser kan inspirere dit til at passe ekstra godt på dig selv, og have fokus på hvad der kan skabe lidt nydelse og glæde i hverdagen. 

Netop fordi det er en svært tid, er det vigtigt at dyrke de ting der kan modvirke stress og ubalancer i krop og sind.

Bedste hilsner

Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.