Tre teknikker til at nedbringe stress

Her får du tre simple men gode øvelser, der kan hjælpe dig her og nu med at bringe ro i krop og sind.

Men inden vi når så langt, vil jeg give dig lidt baggrundsviden om det, jeg kalder for ”fertilitetsbetinget stress”.

Når du forstår, hvorfor øvelserne er vigtige for dig, har du nemlig meget nemmere ved at bruge dem.

Fertilitetsbetinget stress

Fertilitetsbetinget stress handler om, at ufrivillig barnløshed er en stor belastning.

Er du i gang med fertilitetsbehandling, er planlægning, undersøgelser, hormoner og ventetid med til at øge din stressbelastning samtidig med det følelsesmæssige pres, der naturligt opstår når vejen til moderskabet, er langt.

Når du oplever belastninger, aktiveres dele af dit nervesystem, og din krop gør sig automatisk klar til kamp ved bl.a. at producere hormonet adrenalin.
Det er rigtig smart, hvis du står overfor en akut belastende situation som fx en jobsamtale eller en eksamen. Her hjælper adrenalinen dig med at skærpe dit fokus og give dig ekstra energi til at klare situationen.

Når den belastende situation er overstået, sænkes adrenalinen i din krop, og dit nervesystem vil igen vende tilbage til en normal afslappet tilstand.

Problemet med ufrivillig barnløshed – og i særdeleshed fertilitetsbehandling – er, at belastningen foregår over lang tid. Din krop får derved ikke mulighed for at sænke stressniveauet. Det betyder, at du får en ophobning af stresshormoner, som påvirker din krop og din psyke.

 

Stress ikke over stress

Jeg vil lige slå fast en gang for alle, at alle kvinder i fertilitetsbehandling er stressede. Alene på grund af det faktum, at det er en stressbelastning at være ufrivillig barnløs og gennemgå behandlinger.

Når det så er sagt, så er der alligevel tusinde vis af kvinder verden over, der bliver gravide, mens de går i behandling på trods af den stressbelastning, det er.

Det vigtige her er, at du selv kan gøre noget for modvirke din stressbelastning.

Øg dit velvære og modvirk stress

En god måde hvorpå du kan modvirke en stressophobning, er ved at øge dit velvære.
Det lyder måske simpelt, men det virker. Det skaber nemlig balance og ro i dit nervesystem, når du oplever nydelse og glæde.

– og ja, selvom det er en svær tid, du går gennem, kan du godt finde små ting, der skaber lidt hverdagsglæde.
Og det er dét, du skal have fokus på.

Det kan være alt fra et lækkert måltid mad, til et dejligt varmt bad eller en gåtur. Kort sagt, alt hvad der gør dig godt tilpas, og giver dig gode følelser.

Tricket er nemlig, at når du øger mængden af det, der giver dig velvære og gør dig godt tilpas, sænker du samtidig dit stressniveau. Og dét er godt for fertiliteten og din livskvalitet generelt.

Start i det små.
Hvis du ønsker noget andet, må du gøre noget andet, end det du plejer.

 

3 gode teknikker

Derfor giver jeg dig her 3 gode teknikker til at øge dit velvære. Selvom øvelserne virker nemme, skal du måske øve dig mange gange, før du har helt fat i det.
Men bare hold ved – det virker!

 

1. Gør noget godt for dig selv
Øg dit velvære ved at forkæle dig selv lidt hver dag. Det kan være bitte små ting, der ikke koster noget eller tager lang tid, men som tilsammen vil gøre en forskel for dig.

Fx:
Lav en kop af din yndlings te
Lav et dejligt måltid mad
Sid i en solstråle et øjeblik
Gå en dejlig tur i naturen
Lav et fodbad
Ring til en god ven
Tag en pause

Sådan gør du:
Sig til dig selv flere gange dagligt:

“hvad kan jeg gøre lige nu, for at gøre dagen en lille smule bedre?”

– Og gør det så!

Du vil hurtigt opdage, at det er godt for dig at gøre dejlige ting. Det styrker dig, og er med til at bringe dit nervesystem i ro.

 

2. Tal ordentligt til dig selv
Din indre dialog har stor betydning for, hvordan du har det. Hvis din indre pladespiller er gået i hak med negative, opgivende og håbløse tanker som fx “det lykkes aldrig”, ” jeg klare det ikke”, så skal du øve i at tale til dig selv på en bedre måde.

Ellers får du det ikke bedre.

Gør sådan her:
Vælg et af disse selvstyrkende sætninger:

“Det hele kan jo også ende rigtig godt”.
“Det går jo nok alligevel”.

Vær opmærksom på din indre dialog.

Stop op hver gang du taler til dig selv på en dårlig og nedbrydende måde. 

Sig i stedet din selvstyrkende sætning højt eller inde i dig selv. Gentag den flere gange.

Jo mere ihærdig du er med at fange din negative indre dialog, des bedre er det.

Og husk …
det kan jo lige så godt ende godt.
Faktisk ender det du gør oftere godt
end det ender dårligt, hvis du husker efter.
 
 

3. Hold pauser og træk vejret
Hold pauser hvor du giver dit nervesystem absolut ro. Det vil sige ingen snak, ingen skærme eller andre forstyrrelser.

Sådan gør du:
Sæt dig eller læg dig ned.
Luk øjnene.

Tag 5 dybe vejrtrækninger. Det aktiverer dit parasympatiske nervesystem og signalere til din krop, at den nu kan slappe af.

Hold fokus på din vejrtrækning ved at placere den ene hånd på brystkassen og den anden hånd på maven. 

Mærk, hvordan din brystkasse og mave hæver og sænker sig, når du trækker vejret.
Fortsæt til du mærker ro i kroppen.

Gentag gerne denne øvelse et par gange om dagen.

 

Husk… det handler om at lytte efter dine behov, og gøre det du har brug for.

Når du har det svært, skal du lytte ekstra godt efter.

Alt det bedste til dig

Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.