Graviditetstab

Jeg har mistet en graviditet og er nu gravid igen, men jeg er mere bekymret end glad

Kære Brevkasse

Jeg mistede en graviditet for nogle måneder siden, og er nu gravid igen, hvilket jo er dejligt. Men jeg går og tænker på, om jeg har haft alt for travlt med at blive gravid efter aborten, og nu faktisk slet ikke er klar til den nye graviditet?

Aborten var en skrækkelig oplevelse.  Efter to IVF forsøg var jeg endelig blevet gravid. Vi havde set hjerteblik, og følte os trygge ved, at alt så fint ud. Men i uge 9 fik jeg en spontan abort. Jeg var knust og ville bare være gravid igen hurtigst mulig. 

Det er jeg jo så blevet nu, og burde jo være glad og lykkelig, men det er jeg bare slet ikke. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den første graviditet. Jeg er også bekymret hele tiden. Ja, faktisk går jeg næsten og venter på, at det går galt igen.

Det er bare så uretfærdigt. Vi har kæmpet så hårdt for at blive gravide, og været igennem en masse behandlinger, men jeg kan overhovedet ikke nyde det.

Hilsen en fortvivlet kvinde

Kære du

Hvor har du har været igennem meget. Jeg forstår, at du er bekymret og bange.

Det er kun naturligt, at dit store tab trækker tråde med ind i din nye graviditet, og gør dig ekstra bekymret, angst og bange for at miste igen.

At have modsatrettede følelser, når man bliver gravid efter et graviditetstab, er helt normalt. På den ene side kan det være en glædelig lettelse at være gravid på ny og måske også dejligt at mærke forestillingerne om et lille barn få nyt liv. 

På den anden side kan man opleve et stort behov for at distancere sig til graviditeten og på den måde beskytte sig selv mod endnu et stort tab.

Det er derfor slet ikke underligt, at det er svært at holde fast ved glæden over din nye graviditet.

Og ja, som du beskriver, er det uretfærdigt, at du ikke bare kan nyde det, efter alt du har været igennem, og med det dukker et nyt tab frem; nemlig tabet over glæden ved at være gravid.

Det ville være dejligt, hvis det traume et graviditetstab medfører, blev helet ved en ny graviditet. Men sådan er det for de færreste, og det mærker også du.

Du har gjort dig erfaringer om, at dine drømme for fremtiden, kan knuses på et øjeblik.  Som du ved, er det ikke kun graviditeten, man mister ved en ufrivillig abort. 

Man mister også de drømme og håb, man havde for det barn, og måske også tilliden til at verden er tryg, sikker og forudsigelig.

Du har lidt store tab, og jeg får lyst til at spørge dig, hvad dine tab har betydet for dig og hvordan du oplever din sorg?

Vi har ikke så mange ritualer i vores kultur til at sørge over babyer, der ikke får lov til at leve. Og slet ikke, når tabet sker tidligt i graviditeten, og der derfor ikke er en fysisk krop at sørge over. 

Det kan være svært at finde et udtryk for en sorg, der er usynlig. Det kan være en meget ensom proces og kan efterlade en tung, ordløs følelse af, at noget indeni ikke har fundet en plads.

Mon det går an for dig at give sorgen lidt plads?

Det er en meget forskelligt, hvordan vi oplever sorg, og hvordan vi sørger. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at sørge på. Der er heller ikke nogen bestemt tidslinje sorgen følger. Det er meget individuelt, og det er hjælpsomt at lærer sorgen lidt at kende, og give den et udtryk, så den med tiden kan finde en plads.

Måske kan det være en idé at skrive et brev til det barn, du mistede. Du kan skrive om hvilke drømme og håb, du havde for barnet, og hvilken betydning det havde for dig.

Det kan være, at du også får lyst til at skrive et brev til det barn, du bærer nu. Et velkomstbrev med dine ønsker og håb for fremtiden sammen med dit barn.

Man kan godt sørge over en mistet graviditet og samtidig favne en fremtid med en nye graviditet. Måske glæden ved din ny graviditet langsomt dukker op i små glimt sammen med håbet?

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Lise

Som du måske allerede ved, er jeg fast rådgiver for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse. Her rådgiver jeg foreningens medlemmer omkring psykiske aspekter ved ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling. 

I foreningens blad KIMEN har vi en brevkasse, hvor medlemmer kan skrive til mig. Og  jeg synes ikke, du skal snydes for dette indlæg. 

Måske du genkender den problematik kvinden her tager op?

Indlægget er postet med tilladelse fra brevskriver samt Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.